Det var en chance, der ikke kunne forpasses - selveste Richard Geoffroy, Chef de Cave hos Dom Perignon aflagde besøg i København. Det danske marked er ikke stort nok til, at hans få rejsedage årligt kan bruges på sådan en lilleput, men en invitation fra prinsgemalen kunne åbenbart ændre på den sag... Jeg var blandt de heldige inviterede, og det var med dybeste respekt, jeg troppede op på Nimb til et meget intime arrangement (i sand Möet-Hennessy stil) med en af Champagnes guder. Man må være lidt guddommelig, hvis man med succes kan bestride et sådant erhverv! Champagnerne taler for sig selv, som jeg har oplevet hver gang med Dom Perignon. Jeg har lagt ører til mange negative kommentarer, men taler man med professionelle vinfolk er der stort set kun respekt at hente - Dom Perignon er kult, og det smager hamrende godt. Problemet ligger nok mere i, at Dom Perignon altid laves på en sådan måde, at den har et langt liv i flasken, og de færreste lader den leve længe nok til, at den viser sin ypperligste formåen. Manden bag havde jeg derimod aldrig hørt tale før, og jeg glædede mig som et lille barn. Det slår mig altid hvor ydmyge vinmagere bag store vine er, og det gjalt også Richard. Han var tæt pakket med charme, passion, talent, eftertænksomhed, men alt var understated - på ægte vinmager manér. Han brugte ordet "magnifying" igen og igen, og det gav en god forståelse af, hvad Dom Perignon egentlig handler om: Forstørre det, naturen giver gennem blending og maturation. Blending fra forskellige terroirs, og som Richard sagde det "we have access to everything" (hvilket bestemt ikke gør tingene lettere!) og maturation gennem lang tids lagring sur lie inden frigivelse. Dom Perignon Oenotheque er yderligere et statement af hvilken effekt, lagring har på Dom Perignon, og det er Richards idé at frigive ældre årgange af Dom Perignon degorgeret ved forskellige "plentitudes" dvs højdepunkter i de forskellige årganges udvikling.
Vi smagte Dom Perignon 2000, Oenotheque 1995 og Rosé 1998.
2000 har jeg fået ved adskillige lejligheder og den er himmelsk men stadig lidt understated som den nyeste årgang af Dom Perignon altid er. 1995 OE viste nøjagtig som forventet mere af alting - magnifying through maturation. Skovbund, svampe, chokolade, kaffe, stald blandet med frisk, klar citrusfrugt er Dom Perignon signatur så det basker. Unik mundfølelse, cremet, rund, rig.
Roséen var den svageste hvis man kan sige den sådan. Primær, ung, simpel og mindre helstøbt. Mangler klart tid, men bliver god. Ikke helt i balance pt som de to andre.
Dom Perignon kendes over hele verden og kan købes over hele verden, hvilket i sig selv siger mere end noget andet - en så fantastisk vin i så store mængder, Richard, du er en bloody mirakelmager!
fredag den 17. april 2009
onsdag den 1. april 2009
Mere Chile...
En stor, kommenteret smagning udvidede min horisont yderligere i forbindelse med Chile vin. Jeg fornemmer presset - Chile vin på Kong Hans' vinkort...
Jeg kunne med glæde konstatere, at én af dagens bedste vine var både billig og til at få fat i. Den biodynamiske vingård Emiliana fremstiller vinen "Coyam" som kan købes i Irma til 129 - perfekt til lørdagsbøffen! Det smagte virkelig godt.
Anden gode overraskelse var producenten O. Fournier. Sauvignon Blanc i topklasse. 125 kr pr flaske hos Alms Vin Engros.
Tredje gode overraskelse var Casa Tamaya i mit efterhånden yndlingsområde, Limari Valley. Watch that valley! Stort potentiale. Chardonnay og Syrah var begge flotte. Chardonnay understated og elegant (lige som jeg kan li' det), syrah med perfekt aroma og struktur. Kan købes hos Vinslottet for 135 kr
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
