søndag den 14. juni 2009

Henne Kirkeby Kro efter indsprøjtningen

Ikke mange i min nærmeste omgangskreds har besøgt Henne Kirkeby Kro, efter Hans Bech Thomsen solgte den. Der har været mange blandede følelser branchefolk imellem, men de færreste kan reelt udtale sig om hvilke konsekvenser, det har fået - ingen har spist der, boet der eller så meget som set stedet. Min mors forslag om at tilbringe et par dage derovre maj måned var derfor en oplagt mulighed for at få rystet fordommene af og se med egne øjne.
Køreturen fra København er ca 3 timer, og det er i den tunge ende, hvis man kun tager en enkelt overnatning. Vi valgte da også 2, nu hvor vi var afsted, og køkkenet bad om at blive oplyst omkring, hvorvidt vi ønskede at spise begge aftener. Ja tak, meget gerne, og vi ville meget gerne have en ren fiskemenu én af dagene, hvis det kunne lade sig gøre - vores generelle begejstring for havets frugter og stedets belliggenhed tæt ved Vesterhavet taget i betragtning. Der var dog ikke forberedt andet end at vi kunne vælge fra det sædvanlige kort dvs stor menu og et par a la carte retter. I den forbindelse kan det undre, hvorfor køkkenet skulle vide, om vi skulle spise begge aftener.
Nuvel, kroen var gudesmuk som den lå der badet i solskin med røde mursten, hvide fuer og spritnyt stråtag på ægte sønderjysk manér. Vi fik en fin modtagelse, og værelsets faciliteter blev nøje forklaret og gennemgået. 2 værelser er hvad der pt er, men nabogården er blevet købt, og her bliver yderligere lavet nogle værelser. Værelserne er store er godt indrettede. Stor seng med skøn udsigt til stengærde, træer og marker, B&O fjernsyrn, stik til Ipod, chaiselong i læder, godt klædeskab og en meget spændende fortolkning af et badeværelse. Hele den ene side af det rektangulære rum er bogstavelig talt en badeværelsesvæg inddelt i 4 små rum adskilt fra resten af rummet af sorte døre og skydedøre. Første rum er et toilet, næste et badekar, tredje rum indeholder to håndvaske og sidste et dejligt bruserum. Alt er lækkert og gedigent. Man kan dog undre sig over, at ting som er standard på selv 3 stjenede hoteller som en hårtørrer ikke er at finde, og et par knager ville have været rare til f.eks. de store badekåber, som også er til rådighed. Jeg glæder mig stadig til den dag, jeg åbner en minibar og bare har lyst til at tømme den med det samme. De 2 flakser grøn tuborg og 2 flakser cola, der var i minibaren på værelset kunne jeg i hvert fald sagtens undvære! Så hellere lade være med at lave en minibar. Det var jo nærmest en joke. Der kunne bestemt ligge et mersalg i en veludstyret en af slagsen. En sprosset dør leder ud til en smal græsplæne og det føromtalte stengærde. Bagved ligger haven, som er under udarbejdelse, og som står til stor udviddelse. I maj var den ganske beskeden og hvad man generelt savnede udenfor - også her - var møbler. Ingen stole at sidde på, ingen hyggekroge. Udenfor værelsets havedør var en 2x1 meter stenlagt terrasse men ingen møbler. Heller ikke i haven oppe bagved var der nogen møbler at finde. Det eneste sted, man kunne sidde ude, var foran kroen på et par sæt sirlige og charmerende jernstole dog uden hynder og direkte ud til vejen. Om sommeren må det være svært at føre en samtale, når trafikken er konstant til og fra Henne strand. Vi fik en god kop grøn the netop her, og nød at sommertravlheden endnu ikke var startet.
Aftenen startede i loungen, som er topmoderne indrettet igen med B&O og stilrene lædermøbler. De enorme gardiner, som pryder både værelser og lounge, giver farve og spil, men personligt fandt jeg dem alt for store og voldsomme tangerende til det grimme.
Gode snacks med sprødt og i tidens ånd rå grøntsager med dip. Og så et af stedets store attraktioner - et rigtig godt vinkort med priser fra en anden tid. Der vrimler med gode køb, og man kan få store flasker til små penge. Taittingers fantastiske Comtes de Champagne 1998 nød vi bl.a. til den sølle pris af 1500 kr.
Restauranten er holdt i en meget let stil. Små, nye træstole, strandsten til at lægge bestikket på, Royal Copenhagen vaser med sirlige forårsblomster. Meget charmerende. To små lavloftede rum med totalt ca 10 2-4 pers. borde. Vi gik a la carte første dag, og på forespørgsel lavede køkkenet en dejlig ret udenfor kortet med hummer og jomfruhummer af bedste kvalitet og perfekt tilberedt. Et godt plaster på såret for, at vi ikke fik nogen egentlig fiskemenu. Det var lige præcis det, man har lyst til på en kro tæt på Vesterhavet. Simpelt og rasende godt. A la carte kortet rummede også meget positivt en grøntsagsret, som smagte dejligt og igen var perfekt tilberedt. Retten var spicet op med sommertøfler, men jeg bliver altid betænkelig ved retter med sommertrøfler, der rent faktisk smager af trøffel, for det gør sommertrøfler i bund og grund ikke. Deres aroma er nærmest neutral, og jeg har ikke meget fidus til dem. Et dejligt stykke pighvar til hovedret så vidt jeg husker med nogle kerner til - rigtig godt. Og så Dog Points fabelagtige chardonnay fra New Zealand listet til 495,-, hvor heldig har man lov at være.
Morgenmaden fungerer godt og serveres i en seperat morenmadsstue. Ved ankomst til kroen får man udleveret en morgenmadsseddel, hvor man kan krydse af, hvad man ønsker, og hvornår det skal være klar. Der er et godt og spændende udvalg bl.a. æg en cocotte med svampe og grød med æble. Morgenmadsstuen er lys og smuk med de flotteste nye trægulve og lækre møbler. Overalt er der anvendt linned fra Geismar. Dagen gik med en ekskursion til Fanø, og jeg kan varmt anbefale en gåtur langs stranden, hvor man kan finde et utal af store sneglekonkylier. Frokost kan passende nydes på Sønderho Kro.
Vi havde inden ankomsten forespurgt på, om vi selv kunne medbringe en vin, hvilket blev imødekommet og håndteret fint. Den store menu var dagens udfordring, og den viste sig at rumme nogle dejlige kombinationer - jeg husker især stenbidderrogn med blomkål og en fantastisk dejlig foie gras servering med æbler og ålesne. Godt set og perfekt udført. Lammet til hovedret var godt, men igen sommertrøfler, som ikke rigtig hørte til. De to desserter var nok menuens svageste retter, lidt tunge og kluntede og knap så heldigt udførte som resten af menuen. Servicen var gennemgående god og opmærksom, og kokkene og i særdeleshed kokkeeleverne var ekstremt flittige til at servere - dejligt at se. Alt i alt et godt og meget tidstypisk køkken, men udtrykket er ikke meget anderledes fra hvad man ellers får serveret på toprestauranter i Danmark
Regningen for 2 overnatninger, 2 middage og 2 x morgenmad lød på ca 9400,-, hvilket i høj grad er rimeligt, faktisk billigt. Når man ser på stedet - alt gearet, den omfattende renovering, de mange kokke i køkkenet (jeg talte 5-6 hver aften) og den meget sparsomme belægning, der helt naturligt er styret af, at der pt kun er 2 værelser til rådighed, kan man ikke lade være med at tænke, at man i bund og grund betaler et symbolsk beløb for at kigge ind på en rigmands legeplads, hvor penge ikke er en faktor. Der kan UMULIGT være bare tilnærmelsesvis nogen form for fornuft i det foretagende rent forretningsmæssigt som tingene ser ud nu. Men som gæst behøver man heldigvis ikke at spekulere over dét.
Stedet oser af potentiale - selvfølgelig ikke mindst fordi, der er en tilsyneladende uudtømmelig pengetank bag, og det er fantastisk, at et sådant historisk og karakterfuldt sted bliver shinet op og får den økonomiske indsprøjtning, som det helt sikkert har haft voldsomt brug for. Rammerne er der uden tvivl og med tiden kommer den sjæl og de detaljer, der pt mangler sikkert også. Det meget venlige personale gør det godt, men der mangler noget karakter og noget profil. Det, der får folk til at køre den lange vej fra København eller Århus til en lille kro i et forblæst hjørne af Jylland. God mad kan de få et stoppested fra, hvor de bor, og når man ligger i provinsen skal man i den grad gennemtænke, hvad det præcis er, man kan tilbyde, der får folk til at starte bilen og køre den lange vej til Vestjylland




fredag den 17. april 2009

Mr. Dom Perignon Himself (næsten..)

Det var en chance, der ikke kunne forpasses - selveste Richard Geoffroy, Chef de Cave hos Dom Perignon aflagde besøg i København. Det danske marked er ikke stort nok til, at hans få rejsedage årligt kan bruges på sådan en lilleput, men en invitation fra prinsgemalen kunne åbenbart ændre på den sag... Jeg var blandt de heldige inviterede, og det var med dybeste respekt, jeg troppede op på Nimb til et meget intime arrangement (i sand Möet-Hennessy stil) med en af Champagnes guder. Man må være lidt guddommelig, hvis man med succes kan bestride et sådant erhverv! Champagnerne taler for sig selv, som jeg har oplevet hver gang med Dom Perignon. Jeg har lagt ører til mange negative kommentarer, men taler man med professionelle vinfolk er der stort set kun respekt at hente - Dom Perignon er kult, og det smager hamrende godt. Problemet ligger nok mere i, at Dom Perignon altid laves på en sådan måde, at den har et langt liv i flasken, og de færreste lader den leve længe nok til, at den viser sin ypperligste formåen. Manden bag havde jeg derimod aldrig hørt tale før, og jeg glædede mig som et lille barn. Det slår mig altid hvor ydmyge vinmagere bag store vine er, og det gjalt også Richard. Han var tæt pakket med charme, passion, talent, eftertænksomhed, men alt var understated - på ægte vinmager manér. Han brugte ordet "magnifying" igen og igen, og det gav en god forståelse af, hvad Dom Perignon egentlig handler om: Forstørre det, naturen giver gennem blending og maturation. Blending fra forskellige terroirs, og som Richard sagde det "we have access to everything" (hvilket bestemt ikke gør tingene lettere!) og maturation gennem lang tids lagring sur lie inden frigivelse. Dom Perignon Oenotheque er yderligere et statement af hvilken effekt, lagring har på Dom Perignon, og det er Richards idé at frigive ældre årgange af Dom Perignon degorgeret ved forskellige "plentitudes" dvs højdepunkter i de forskellige årganges udvikling.
Vi smagte Dom Perignon 2000, Oenotheque 1995 og Rosé 1998.
2000 har jeg fået ved adskillige lejligheder og den er himmelsk men stadig lidt understated som den nyeste årgang af Dom Perignon altid er. 1995 OE viste nøjagtig som forventet mere af alting - magnifying through maturation. Skovbund, svampe, chokolade, kaffe, stald blandet med frisk, klar citrusfrugt er Dom Perignon signatur så det basker. Unik mundfølelse, cremet, rund, rig.
Roséen var den svageste hvis man kan sige den sådan. Primær, ung, simpel og mindre helstøbt. Mangler klart tid, men bliver god. Ikke helt i balance pt som de to andre.
Dom Perignon kendes over hele verden og kan købes over hele verden, hvilket i sig selv siger mere end noget andet - en så fantastisk vin i så store mængder, Richard, du er en bloody mirakelmager!

onsdag den 1. april 2009

Mere Chile...

En stor, kommenteret smagning udvidede min horisont yderligere i forbindelse med Chile vin. Jeg fornemmer presset - Chile vin på Kong Hans' vinkort... 
Jeg kunne med glæde konstatere, at én af dagens bedste vine var både billig og til at få fat i. Den biodynamiske vingård Emiliana fremstiller vinen "Coyam" som kan købes i Irma til 129 - perfekt til lørdagsbøffen! Det smagte virkelig godt.
Anden gode overraskelse var producenten O. Fournier. Sauvignon Blanc i topklasse. 125 kr pr flaske hos Alms Vin Engros.
Tredje gode overraskelse var Casa Tamaya i mit efterhånden yndlingsområde, Limari Valley. Watch that valley! Stort potentiale. Chardonnay og Syrah var begge flotte. Chardonnay understated og elegant (lige som jeg kan li' det), syrah med perfekt aroma og struktur. Kan købes hos Vinslottet for 135 kr

torsdag den 19. marts 2009

Alt for billig champagne

Super køb indenfor min ultimativt højst elskede vintype:
- André Clouet. Top producent i Bouzy. Især topcuveen "Un Jour 1911" er et fund. Hvinende høj kvalitet - koncentreret, kompleks og præcis. Pinot noir på højt niveau. Alle vinene kan anbefales - roséen er en af de bedste til prisen på det danske marked. Kan købes hos Sigurd Müller
- Serge Mathieu. Cremede, stilrene champagner i den traditionelle, friske stil (kontra den oxidative stil, som mange nye, små producenter laver). Vin man umuligt kan blive træt af at drikke. Brut Prestige er det bedste produkt. Købes hos Løgismose

onsdag den 18. marts 2009

Chile rocks

Turen til Chile havde jeg glædet mig usandsynligt meget til. Jeg var klar over, at det ville udvide min horisont i et omfang, jeg ikke havde mulighed for at læse mig, og jeg stod på tæer for at komme afsted. Jeg har aldrig været i Sydamerika, så der var meget udover vinen (selvom den dog kom til at fylde 90%). Programmet var tæt, og jeg var i den forbindelse lidt nervøs for, at det blev for tungt, for meget, for blå tænder. Vi var kun 2 (Elsebeth fra Vinbladet og mig), hvilket gjorde det hele meget intimt og personligt. Jeg forstår egentlig ikke, hvordan vi kunne nå Elqui, Limari, Casablanca, Leyda, Colchagua, Maule og Maipo på 5 dage, men det lykkedes mirakuløst at runde alle de nævnte dale. Jeg havde indledningsvist skrevet til arrangørerne, at jeg gerne ville fokusere på de nye, kølige regioner, og der var virkelig gode overraskelser her. Vinene er befriet for den kogte frugt, som kendetegnede gammeldags chilevin.
Jeg har set mange vinområder og travet i mange vinmarker, men aldrig har jeg set så sunde vinplanter. De trivedes optimalt, druerne var modne og flotte og solen skinnede som den altid gør i Chile. Rædselsscenarier med vinstokke i vand til halsen og udbytter på 200 hl/ha, som man ofte hører fra især "old world" vineksperter er pure opspind. Her er mindst lige så meget fokus på kvalitet som i f.eks. Bourgogne, hvor man skal huske, at der også findes producenter, som ikke nødvendigvis har kvalitet som vigtigste parameter. Ja, der er stokke med mange druer på i Chile, men de anvendes til produktion af pisco, den lokale brændevin lavet på især muscat. 
Når vin fra Chile er godt repræsenterer det et forhold mellem pris og kvalitet, som ikke findes andre steder i verden. Kombinationen af klima og billig arbejdskraft gør Chile til det ultimative sted at lave vin. Der findes da også en del begejstrede franskmænd i Chile, som ikke kan få armene ned over, hvor modne druerne kan blive. Desværre er det ikke altid et kvalitetstegn, at vin har over 15% alkohol bare fordi "man kan" få så høje sukkerniveauer. 
Samtlige 14 smagninger foregik med en vinmager, og jeg blev mere og mere opløftet for hvert besøg over deres ihærdighed, idéer, entusiasme og engagement. Chile Rocks!
De virkelig highlights (som fås på det danske marked) var:
- De Martino. Jeg var vildt overrasket og vildt begejstret. Hvor var det bare godt! Super flotte rødvine især den alt for billige "347" serie, som vel koster omkring 50 kr. Deres "Single Vineyard" vine er blandt det bedste jeg har smagt - særligt deres Carmenere. Køb gerne til kælderen af dem! Chardonnay fra Limari var glimrende. Vintappergaarden tager vinene hjem, og jeg er ved at finde ud af, hvor den kan købes.
- Cono Sur. Fabelagtig kvalitet fra vinmarker rundt omkring i landet. Især stærke på kølige typer. Riesling er ny i porteføljen, men eksemplarisk, og den er super value til prisen (sikkert omkring 80 kr hvis ikke billigere). Pinot noir er deres stolthed med rette. Chardonnay er også smukt. For pinot noir og chardonnay kan jeg især anbefale reserva linien, som er latterlig billig i forhold til prisen (langt under 100 kr). Alle deres vine er top value. Kan købes i Super Best.
- Undurraga. God gammel traver på det danske marked, men ikke desto mindre har de gjort enorme investeringer i køligere områder især Leyda. Rafael (vinmageren) har visioner og et intellekt, der er hver at holde øje med. "TH"-serien kommer i de nye FøtexFOOD butikker, og jeg glæder mig allerede. De var helt i top! Aliwen serien bør kunne fås i brugsen pt - den er god og meget billig 

torsdag den 22. januar 2009

Bordeaux

Bordeaux er fantastisk på en eller anden måde. Det er hverken charmerende, læskende eller indbydende faktisk nærmere hårdt, råt og krævende. Det råber på eftertænksomhed, opmærksomhed og højtidelighed. Møghamrende arrogant vin. Det er en udfordring hver gang, nærmest sudokuagtigt 
Bordeaux er dyrt - det er den gængse opfattelse, og derfor glædede det mig i dag at få bekræftet, hvad vi havde snuset til i november. Bordeaux kan godt præstere det lavere prisniveau, og det skal folk til at forstå. Sopexa og CIVB har samarbejdet om at udgive en guide om Bordeauxvine i den danske handel til mellem 50 og 180 kr detail. Super initiativ. Vinene er vurderet af professionelle sommelier'er og vinfolk, hvor jeg selv var i blandt. Det var en stor oplevelse og særdeles inspirerende. Mere herom senere 

onsdag den 21. januar 2009

Trøfler

Det er slut med de hvide, og nu kører de sorte for fuld udblæsning. Vi har i år fået noget nær perfekte trøfler fra Tricastin i Sydfrankrig. Hver gang jeg trækker handsken på, åbner kassen og gør trøffelhjernet klar, er det som om, det var første gang, jeg skulle høvle en trøffel. Det er så stor en fryd at fornemme duften fylde rummet, og ikke mindst at opleve henrykte gæsters "iiih, næææhhhh, åååh". Det gør det ikke værre, at Thomas med jævne mellemrum indskyder, at vi også skal huske at komme nok på. JA TAK!!! 
Vinmæssigt havde jeg en dejlig, berusende oplevelse med sorte trøfler, godt selskab (selvom Thomas snakkede usandsynligt meget...) og fantastisk mad for nylig på Kong Hans. Ofte undervurderer man, hvor stor betydning det har for nydelse, at man har ligesindede at dele nydelsen med. Niels Lillelund og Thomas var derfor GODT SELSKAB (selvom Thomas snakkede rigtig meget...) til frokosten. For nylig havde vi en gæst, som udbrød "Næh, skal vi have chokolade ovenpå", da vi begyndte at høvle trøfler ved bordet, og selvom det som sådan var en ganske morsom udtalelse i forhold til, hvad vi rent faktisk havde gang i, så tænkte jeg alligevel efterfølgende, at især de trøfler vi har fået i år, har noget chokoladeagtigt over sig. Magien ligger jo netop i det sammensurium af velkendte dufte, som en trøffel i al sin kompleksitet er gjort af. 
Jeg tænker stort set altid først champagne, når jeg tænker vin til trøfler.
Min første ud af kroppen oplevelse med trøfler og champagne var carpaccio af +8 oksemørbrad med parmeggiano og trøfler ledsaget af mit første møde med Dom Perignon 2000. MAGISK!
Denne ret var da også første ret på menuen til førnævnte frokost dog her parret med André Clouets "1911" som gjorde det rigtig godt i DP's fravær. Usandsynlig god kombination, og retten var fuldstændig perfekt balanceret. TAK MARK! Niels så glad ud og kom med rosende ord (når Thomas ikke lige snakkede....). Torsk belagt med trøfler serveret med sauteret spinat (jeg glæder mig til 80'er køkkenet bliver på mode igen, for sauteret spinat smager virkelig godt!) og hummerbisque med trøfler var næste servering, og selvom både Niels og Thomas roste vinvalget, 2006 Noisetiers fra Kistler, var jeg ikke 100% tilfreds. Lidt for meget tutti frutti var ikke bull's eye til trøflerne, og det bekræftede min forestilling om, at trøfler og frugtighed ikke går hånd i hånd - og det på trods af, at hummerbisquen var ret sødlig.
Pocheret hønseæg med rugrisotto og selvfølgelig trøfler var rigt og dejligt. Vi har kørt æg og trøfler siden de første hvide kom i slutningen af september, og vores gæster har været fuldstændig vilde med kombinationen. Æggeretter ses næsten uden undtagelse på samtlige toprestauranter i den vestlige verden, men af en eller anden grund har det forbigået de danske. Det er tydeligvis en fejl. Champagnen vandt foran så overbevisende et glas som Clos St. Jacques fra Rousseau 2004. Æg og rødvin - nej, ikke rigtigt.
Duen var Thomas ikke helt tilfreds med, selvom vi andre frydede os. Thomas er bare dueekspert no. 1, og alle burde komme og spise due på Kong Hans. Det er state of the art. Vinen frydede især Niels sig over. Han var hjemme i Rhone med La Chapelle 1991, og det smagte så englene synger (endda højere end Thomas kunne snakke...) og trøffelsmagen dansede med de tertiære aromaer i vinen. Og så på en tirsdag i januar med finanskrise. Fuck den